1. december: frygt må ikke sætte dagsordenen!

Var du også en af dem, der blev nervøs ved at læse de sidste par dages mediedækning af , der er fundet parvovirus på Fyn?

Skyndte du dig at ringe til din dyrlæge og høre, om snuden var vaccineret, så du ikke skulle bekymre dig?

Artemis modtog i går rundt regnet 50 opkald fra bekymrede klienter. Jeg fik parallelt med det et hav af henvendelser på messenger, facebook og sms.

Nogle fik en ”akut” tid til vaccination – trods, vaccinen mod parvovirus ikke giver beskyttelse med det samme, så sætter den hurtigt ro i sindet hos ejeren.

På Artemis gjorde vi vores til at give information til folk via vores hjemmeside og på 3 forskellige steder på facebook.

Jeg forstår udmærket godt folk bliver bange, når de læser medierne dækning af situationen.

Frygt har altid solgt billetter og sikret ”kliks” på hjemmesider. Det er der nogle skarpsindige journalister, der har fundet ud af.

Jeg mener, chancen for at vi får et udbrud af parvovirus over hele landet er meget lille.

Langt de fleste hunde er vaccineret mod sygdommen, og desuden, lader man ikke syge hunde rende rundt og møde andre hunde. De er simpelthen for dårlige til, det er muligt.

Virus er modstandsdygtig ja, men landets dyrlæger tager deres forholdsregler og giver god vejledning til klienterne. I teorien kan jeg ikke afvise, man kunne få udbrudt af virus over hele landet – men jeg synes, der er langt vigtigere sygdomme hundeejere bør tænke over, som kan være  en trussel mod snudens helbred.

Tidens store dræber er IKKE parvovirus.

På Artemis undersøger vi hver dag hunde for hjerte- og lungeorm. Rigtig mange hunde har ormene i sig. Hjerte- og lungeorm er farlig – men vi kan almindeligvis godt behandle den 🙂

Parvovirus gør åbenlyst hunden hurtigt meget syg. Det er ikke altid tilfældet med hjerte- og lungeorm.  Hunden kan gå rundt med ormene i kroppen i lang tid uden at virke syge.

Pludselig bliver de dårlige, måske meget dårlige. Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan derfor være svært for en hundeejer at se, om hunden er syg.

Vi anbefaler derfor folk at få dyrene testet mindst 2 gange om året – også selvom de ikke umiddelbart virker syge.

I stedet for at skrive skrækhistorier og lave forsider med ”frygten for hjerteorm”, så skal kræfterne bruges på den fornuftige måde at opfordre folk til at tilbringe tid med deres dyr og være opmærksom på deres signaler.

Hvis man ved, hvordan hunden fungerer og har det ”normalt”, vil man også være i stand til at opdage, når noget er galt. Kombineret med snusfornuft, der bare indimellem lytter til fagfolkene fremfor google, skal det hele nok gå. Det må aldrig være frygt, der driver folks adfærd. I hvert fald ikke når det kommer til dyrene.

Jeg skrev for mange år siden speciale i IMMUNOLOGI. Det var i kølvandet på stormvejret vedrørende ”kogalskab” (Bovin Spongiform Encefalopati).

Kogalskab skabte frygt hos folk og kostede industrien et meget højt beløb penge.

Der blev aflivet en masse dyr.  Man måtte man ikke længere som sædvanligt bruge kød- benmel fra klovbærende dyr i dyrefoder (dyrenes smittes, hvis de indtager foder indeholdende prioner).

Mit speciale var med til at udvikle en test, der i fodermateriale kunne påvise, hvis der var elementer i fra klovbærende dyr: ”Selektering af drøvtyggerspecifikke monoklonale antistoffer mod varmebehandlet bovint albumin”.

Formålet var at skabe en metode, så man ikke skulle kassere enorme mængder kød- og benmel.

I stedet for at skabe frygt prøvede nogen at skabe løsninger.

Et citat fra bogen ”Døden og den døende” siger: ”Lad mig ej bede om ly for farerne, men om mod til at stå ansigt til ansigt med dem uden frygt”.

Vi skal ikke lade os skræmme men bruge kræfterne på at tænke over, hvad vi kan gøre for at håndtere, hvad end der kommer vores vej – på den gode måde.

Inspirationen derfra fører mig frem til, der er søsat endnu et projekt herfra.

2017 kommer til at byde på en ny platform til information af Artemis’ klienter og andre, der vil følge med. Uafhængig af sensationspressen. Ikke uafhængig af dyrlæger.

Men afhængig af at sikre dyrenes interesser og velfærd. Vores snuder fortjener alt det bedste.

Men det skal være fornuftsbaseret, ikke drevet af frygten for, hvad der kan gå galt. Det bliver en videreudbygning af den traditionelle blog og et nyhedsmedie, hvor både fornuft og følelser er en del af konceptet.

Har man dyr, så har man brug for at begge dele tænkes ind.

Projektet er allerede i gang..

Vi skal også have fortalt de GODE dejlige historier om vores dyr, der giver så meget glæde. Historierne og billederne får selv en trist hale til at logre igen. Det er vigtigt…

Så stay tuned..

skaermbillede-2016-12-01-kl-09-27-03