Den 10. december: når forelskelsen bliver behandlingskrævende

En tidlig aften ,hvor mange har julefrokoster i vente, så er det pasende at filosofere over fænomenet ”kastration”. (Naturligvis ikke af mennesker)!

På Artemis får vi ofte hunde ind, hvor ejer er meget bekymret. Hunden udviser en atypisk adfærd: Rastløs, vil ikke spise og småklynker. Slet ikke den almindelig hund, de kender. Ved undersøgelsen af hunden findes umiddelbart intet unormalt. Måske der tages en blodprøve, der heller ikke giver svaret. Det er dog en alvorlig situation, da mange hunde er meget glade for mad og mangel på appetit et symptom, man som dyrlæge ALTID tager meget alvorligt.

MEN – når man så ser lidt nærmere på dyret, så er det måske en 1,5-årig hanhund? Med 2 flotte jingle-balls hængende mellem benene? Indtil nu har han været altid været ”lige ud af landevejen” uden tendenser til at ville væk fra ejeren. På et tidspunkt i en hunds udvikling fra hvalp til voksen sker der noget: Den bliver ”teenager”. Forelsket til op over begge vappende ører. Meget forelsket.

Skal forelskelsen for alvor indtræffe, skal hunden  være kønsmoden – men timing er som bekendt altafgørende:

Hannen skal møde en dame i løbetid, der får vakt sanserne og instinkterne rigtig til live hos ham.

Har en hanhund først mødt en sød dame på det rigtige tidspunkt, ja så glemmer han det næppe aldrig. Herefter går livet KUN ud på at komme afsted til sin udkårne.

Hvordan slippet man afsted hjemmefra. Man kan slet ikke koncentrere sig om at spise. Man klynker lidt, da man jo er trist i hendes fravær.

Hele denne adfærd kan ligne sygdom. Det er det bare ikke. Det er helt naturligt og helt almindelig.

Desværre kan det også være meget belastende for en ejer. Hunden virker nemlig helt udenfor pædagogisk rækkevide. Den lytter ikke og responderer ikke, som den plejer. Og ja, indimellem er det altså ok at have lyst til at ville sende snuden på ferie. Langt væk.

Vi får indimellem opringninger fra folk, der ønsker deres hund skal have en ”AKUT” kastration.

Jeg vil ikke forholde mig til fordele og ulemper ved kastration. Hvornår gør man det, hvorfor gør man det ikke (we will take that in another afsnit) og bør man overhovedet lave indgrebet?

Nogle hunde har måske tidligere fået en kemisk kastration. Her giver dyrlægen hunden et implantat under huden, der virker som en kastration. Virkningen aftager langsomt, og derfor oplever ejer, hunden pludselig igen vågner op til den stormende forelskelse.

Man kan dæmpe en hunds instinkter, men man kan ikke fjerne dem.

Kastration skal aldrig udelukkende være en løsning på et adfærdsproblem..

Fænomenet kastration er et eksempel på, snuderne virkelig er domesticeret og helt underlagt menneskets vilje. Lidt skæmmende og et kæmpeansvar for os mennesker.

 

Tænk, hvis vi mennesker kunne tage en pille mod forelskelse?

Tja.. det ville i hvert fald ikke fremme menneskets overlevelse, og det ville da også være lidt kedeligt…

 

Imissmyballs