Den 12. december: disse ting er GIFT for dit kæledyr!

Det er altid aktuelt at forgifte sit kæledyr. Det er i hvert fald en af de ting, jeg ofte konfronteres med i klinikken.

Måske nærmere bestemt “hvordan undgår jeg at forgifte mit dyr?”

En ting er de åbenlyse dødsfælder – noget andet er hverdagens dræbere, som man måske ikke tænker over, kan være farlige.

Fordi det er jul, kommer her et par tip & tricks til, hvad man skal passe på, hvis man ønsker at bevare snuden intakt!

Giv IKKE dyret disse ting!

Dette er naturligvis ikke en komplet liste, der er mange andre ting, dyr ikke tåler.

Chokolade!

Julens chokolade skal skynde sig at blive spist, så Snus ikke får snuden i skålen!

Chokolade indeholder stofferne theobromin og koffein. Det kan give skade på hundens nervesystem og hjertet.

Mørk chokolade med et højt kakaoindhold er mere skadeligt end mælkechokolade.

Der skal dog indtages store mængder af chokolade, før det bliver farligt for hunden (ca. 15 gram/kg chokolade med kakaoindhold på 70 % samt ca. 100 gram/kg mælkechokolade).

Symptomerne på chokoladeforgiftning ses cirka 24 timer efter indtagelsen. Hunden bliver svimmel, savler,  får ondt i maven, kaster op, får blod i urinen, bliver stiv i muskulaturen og får hjertebanken.

Hovedpinepiller!

 Hunde kan IKKE tåle stoffet ibuprofen, der findes i “menneskemedicin” som f.eks. ”Ibuprofen” og ”Ipren”. Stoffet må derfor aldrig gives, hvis hunden f.eks. udviser lette smerter.

Panodiler er det  GIFT for katte og farlige for hunde. De indeholder paracetamol, som dyrnes lever ikke kan nedbryde i store mængder.

Symptomer på en mild forgiftning er opkast, kvalme, diarré og mangel på appetit. I mere alvorlige tilfælde ses blodig diarré og nyresvigt.

I værste fald kan dyret gå i chok, få kramper og dø.

Vindruer og rosiner!

Indeholder et ukendt stof, der er giftigt for hunden. Symptomer på forgiftning er opkast og diarré, der kan ses allerede 2 timer efter, at hunden har spist vindruer og rosiner.

Symptomerne udvikler sig i løbet af et døgn til mangel på appetit, opkast, kramper, bugsmerter og blodmangel.

I værste fald kan forgiftningen medføre nyresvigt med døden til følge. Indtagelse af så få som ca. 10 rosiner kan give symptomer på forgiftning.

Løg og hvidløg!

Almindelige løg, purløg og hvidløg indeholder et giftstof, der kan give blodmangel hos hunden. Hvidløg er ikke så skadelige som almindelig løg.

Hvidløg er kendt for en række positive egenskaber. Disse egenskaber opnås dog kun, hvis hvidløget gives i meget små mængder.

Kartofler!

Rå og umodne kartofler kan være giftige for hunden pga. indholdet af solanin og chaconin.

Symptomerne er ofte milde. De kan optræde som mangel på appetit, kvalme, opkast og blodig diarré.

I mere alvorlig tilfælde ses kramper, savlen og til sidst lammelse af kroppens muskler. Kogte kartofler er IKKE skadelige for hunden.

Kølervæske!

Er næppe noget du fodrer snuden med.

MEN det indeholder stoffet ethylenglycol, der har en sød smag, som mange hunde og katte godt kan lide. De DRAGES mod bilen.

Stoffet er giftigt for hunden. Indtagelse af ca. 1 teskefuld kølervæske kan udløse forgiftningssymptomer.

Symptomerne er kvalme, slingren, hjertebanken, øget drikkelyst og kramper, der opstår som følge af nyresvigt.

Hvad gør jeg ved mistanke om forgiftning?

Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!

Har dyret lige spist noget giftigt, kan dyrlægen kan give et brækmiddel, der virker med det samme.  Det gives direkte i en blodåre.  Det skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof.

Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul. Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.

Alternativt kan “Prokolin” (mælkesyrebakterier tilsat kolin) gives. Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.

Giv dyret lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.

En god hovedregel er: Giv ALDRIG en hund eller kat menneskemedicin med mindre, det er aftalt med dyrlægen.

Disse råd er kun vejledende.

Brug ALTID din sunde fornuft (kan købes online og i Menu).

Tænk dig om og spørg hvis du er i tvivl 🙂

skaermbillede-2016-12-12-kl-17-37-18