Den 13. december: Når lysets engel giver genskær!

Dagen i dag bød på en bevægende afsked med en nær ven af familien.

Et menneske, en begravelse, en kirke, en smuk ceremoni med tårer og smil.

Et liv, der endte efter et smertefuldt sygdomsforløb.

Mens jeg sad hånd i hånd og hjertensnær i kirken, var det umuligt ikke at tænke på den værdige måde, vi siger farvel til vores dyr på sammenlignet med menneskets afgang.

Mennesker er ikke dyr, dyr er ikke mennesker. Vi er hver vores historie.

Kan smerte lindres, skal det gøres. Grænserne mod intetheden flyder hurtig ud og i følelsernes vold, kan det være svært at skelne ret fra vrang.

Jeg tror, ingen bryder sig om at ende et liv, hvis lidelsen kan mindskes først.

Når vi ikke længere kan lindre smerten for vores dyr, så springer vi med løvehjertet.

Mennesker får ikke denne mulighed.

Debatten skal ikke forputtes fordi, den er for kompleks.

Måske der alligevel er noget, mennesker kan lære fra dyrenes verden.

Lysets engel skal gerne forblive glitrende.

 

skaermbillede-2016-12-13-kl-17-53-00