Min hund æder alt

Lille Diesel er en Labradorblanding på 4 måneder. Han kom til Dyreklinikken Artemis i går eftermiddags.

Diesel havde spist en udefinerbar genstand på en gåtur. Diesel blev derfor straks bragt til Artemis. Her fik et såkaldt “brækmiddel”, så han med det samme kastede mavens indhold af mad med videre op. Bagefter blev der taget et røntgenbillede, hvor vi forsøgte at vurdere om alt fra maven var kommet op. Det var meget svært at se på billedet, så Diesel kom tilbage til Artemis imorges til et nyt røntgenbillede.

Denne gang var der tydelige tegn på, der lå noget i mavesækken.

Diesel blev bedøvet, hvorefter vi med en “kikkert” (endoskop) gik vi ned i mavesækken. Med en kikkert kan hele mavesækken og dens indhold ses tydeligt. Der VAR en genstand, vi dog ikke kunne se, hvad var. Den var for stor til, den kunne fjernes med en tang op gennem spiserøret.

Diesel skulle derfor opereres. Der blev åbnet til bugen, mavesækken fik et snit og derigennem blev en “dims” fjernet. Herfter blev lille Diesel pænt lukket sammenigen og nogle timer efter, var han klar til at komme hjem.

Hvalpe, der æder ting, er et stort problem! Særligt labradors kan være slemme til at gafle alt, snuden kommer i nærheden af. Som ejer er det vigtigt, man forsøger at lære hvalpen ikke at spise alting. Lav f.eks. en “byt – øvelse”, så hver gang hvalpen tager noget i munden, der ikke må, siger du “byt” med glad stemme og med det samme belønner hvalpen med f.eks. en godbid bagefter! Det kan være svært (men ikke umuligt) at lære en hund ikke at æde ting, men du kan lære den at slippe genstanden. Det kræver dog TÅLMODIGHED og konsekvens og masser af ros,

For dyrlægerne kan “spiste ting” (fremmedlegemer) være utrolig svære at diagnosticere.

I Diesels tilfælde blev han fanget i “gerningsøjeblikket” – derfor vidste vi, der med stor sandsynlighed var noget i maven.

Hvis ikke man ser hunden æde et fremmedlegeme, er det mere drilsk.

Man kan opleve en hvalp eller voksen hund f.eks. gå og langsomt blive lidt mindre spisende og tiltagende sløv.

Ikke alle “fremmedlegemer” kan ses tydeligt på et røntgenbillede eller en scanning.

Det er særligt svært at se, hvis genstanden når at bevæge sig ud i tarmen. Her kan det blokere for alt bevægelse, og det kan blive fatalt for hunden, hvis det ikke opdages i tide.

Beslutningen om hvornår man “åbner” en hund, kan være svær at træffe, hvis ikke man på et røntgenbillede, kikkertundersøgelse eller scanning ser et fremmedlegemet tydeligt.

Mange gange kan det dog være alle mistanker om et fremmedlegeme, der før man tager “chancen” og åbner en hund, der gør hunden overlever!

Diesels ejer vil fremadrettet være endnu mere opmærksom på at træne hunden i, IKKE at æde ALT, den finder og ikke mindst smide det igen, hvis den alligevel får snudeskaftet for langt frem!

 

IMG_0695