Den 16. december: Gør det for snuderne! Tænk dig om i nat!

Kære ”julefrokost mennesker”!
I skal i aften ud og give den en over snuden! Yes!
Vil I ikke nok være søde og læse dette, før promillen går ind og snusfornuften ud?

I aften vil I gå udendørs og prøve at tage livet af jer selv med en smøg under julefrokosten – og bare lige for at markere jeres “hurra-det-er-jul-det-er-cool-stil” smider I måske en flaske fra jer?

Den lander i en busk eller måske i vejkanten.

Når jeg lunter afsted på min sene aftentur, så kan jeg ikke se de knuste glasskår og chancen for, jeg vader mine store klodsede poter over glasset er meget stor.

I tænker måske – et lille glasskår? Hvor galt kan det gå?

Det kan gå meget galt.

Det er jo mine poter! DINE hænder og ben på en gang!

Mine 4 poter jeg bruger til at transportere mig afsted med. Jeg kan ikke bare tage en Uber. Jeg bruger dem også til at passe min pels, holde på mine kødben og til at snakke mit sprog.

Sættes mine poter ude af funktion er jeg mere eller mindre handicappet 🙁

Kommer jeg galt afsted på grund af et glasskår og skærer mig – Ja, så skal jeg måske bare have en forbinding på, da der er kommet en lille rift.

Men det kan nemt gå endnu værre, og jeg skal opereres. Efter operation skal jeg holdes i ro i mange uger og hyppigt til dyrlægen. Det gør desuden meget ondt, når jeg bevæger mig.

Går det helt skævt, kan jeg få skåret en sene over i en pote på grund af en knivskarp glaskant.

Det er ikke sikkert, det lige kan fikses.

Er jeg en hund, hvis liv er centrere om aktivitet? Så kan mine elskede ejere mene, det ikke er værdigt liv for mig at skulle være i ro i måneder – og ja, så ender jeg på pølsefabrikken.

Bare fordi DU tog den lette løsning og smed flasken fra dig til julefrokost.

Så tænk dig lige om, når du drikker i aften!

Gør det for snuderne!

Det giver pote at tænke sig om, før man smider flasken!

Kærlig hilsen fra Henning.

 

skaermbillede-2016-12-16-kl-18-00-53