Bulldogs hudfoldeproblem

Mange bulldogs (og andre fladsnuede hunderacer som f.eks. Mops, Shar Pei og Bullmastiffs) har problemer med store mængder løs hud, der giver de karakteristiske hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Det kan give store problemer, da der under folderne kan komme hudbetændelse til stor gene for hunden. Mange bulldogejere renser flittigt folderne hver dag, men i nogle tilfælde er den daglige rensning ikke nok til at holde huden pæn.

HFloraud skal have luft

Flora, en 5-årig, engelsk bulldog, havde hele livet døjet med kronisk hudbetændelse omkring skeden. Betændelsen optod, da huden omkring “skamlæberne” lavede en fold, så området ikke fik luft. Hermed var grobund for en permanent infektion. Uanset hvor meget ejer gjorde for at rense folderne, og i perioder behandlede med svampemidler og antibiotika, så vendte problemet tilbage.

 

 

Irritation og kl2_old_engelske_bulldogsøen

Flora viste tydelige tegn på at være irriteret. En bulldog kan have problemer med at “klø sig” i bagregionen, da den ikke kan nå med sit hoved, kroppen er for stor og kompakt. Flora gjorde derfor mane forsøg på at køre rumpen (gumpe) over gulvtæpper, særligt kokostæpper var i høj kurs, således den kunne få lindring for irritationen.

 

 

Et nødvendigt indgreb

Det blev besluttet at Flora skulle have en operation, hvor den overskydene hud ved skeden, blev fjernet. Således ville huden kunne få luft og ikke være konstant betændt.

Flora blev bedøvet, og der blev lagt et snit omkring skeden, hvor huden blev løsnet og en “stribe” hud blev fjernet (se fotos). Flora blev syet sammen igen, og de efterfølgende ti dage, var det vigtigt, at hun ikke kom i nærheden af at “gnubbe og gumpe” rumpe henover kokostæpper og andre materialer, og dermed fik revet trådene op.

Hud_fjernetFlora_efter_operationen10_dage_efter_operationen

 

 

 

 

 

 

Resultat og fremtid

10 dage efter kom Flora til fjernelse af trådene. Alt var gået godt, hun havde ikke vist tegn på ubehag efter operationen. Idag har Flora ikke flere problemer med hudbetændelse omkring skeden, og dermed er fremtiden mere lys både for Floras hud i ”bagregionen” og ejers bekymringer.

 

Floras problem er ikke enkeltstående

Det er almindeligt at se bulldogs have problemer med hudfolder i hovedet, hvor de ofte er årsag til kronisk hudbetændlese. I nogle tilfælde kan folden over næseryggen irritere øjnene og være årsag til tilbagevendende øjenproblemer, da hudfolden rammer øjet og kan give øjenproblemer.

Halen kan også give hudproblemer, da der ofte er en fold rundt om halestumpen, der giver konstant irritation omkring halen, der ses, når halestumpen løftes.

Ligeledes kan folder i nakken og på poterne forsage gener.

 

Fra tanke til handling

Man opererer ikke hudfolder væk med mindre, de er årsag til tilbagevendende problemer for hunden, og sygdommen IKKE kan klares med medicinsk behandling.

Der er IKKE tale om en kosmetisk operation, men et livsforbedrende indgreb.

Hundene får det meget bedre efter operationen, idet en konstant kløen og svien i huden ikke er rar og forringer dyrets livskvalitet.

To ”dos”

Hvis du er den heldige ejer af en bulldog, mops eller anden race med folder, skal du hver dag gennemgå huden;

Tjek ALLE folder på hunden igennem. Løft folderne og se hvordan huden ser ud.

Hvis der er snavs/snask, skal folderne renses. Brug evt. en uparfumeret babyvådserviet, hvis området er en smule beskidt.

Er der tendens til rødme, kan man f.eks. bruge en Kovaline whipe. Læs mere om Kovaline her!

De indeholder bakterie- og svampedræbende midler og er uundværlige, hvis hunden døjer med problemer mellem folderne.

Er huden under folden fugtig, kan man komme klorhexidinpudder på. Det absorberer fugt og virker udtørende og desinficerende. Kom pudderet på efter området er renset.

Vælger du at tørre folderne, gør det blidt og nænsomt med blødt, sugende materiale f.eks. vatrondeller, vatpinde eller et rent og blødt gammelt viskestykke. DUP området – gnid IKKE da området kan irriteres yderligere.

 

 

IMG_0571Du kan også komme zinksalve, hvis folderne er lidt røde og måske fugtige.

Hvis hunden er meget generet af folderne, skal du naturligvis gå til dyrlægen.

Er vejret meget varmt og fugtigt, kan der udvikles en voldsom hudbetændelse, der kræver behandling fra dyrlægen med f.eks. antibiotika.

Mange hundeejere ser ofte meget tørre/skorpede næser på de kortsnuede hunde. Hertil har mange bulldogejere gode erfaringer med at bruge labello-læbepomade eller Eight-Hour cream til de tørre sprukne områder.

Det er altid en god ide at påføre cremer eller rensende midler før i f.eks. går en tur, så hunden distraheres og ikke med det samme slikker cremen af igen.

Husk at gå alle folderne igennem på hele kroppen!

 

Det ”butsnuede look” forpligter

Bulldogs er de dejligste dyr. Deres temperament og unikke smukke udseende, gør dem til eftertragtede hunde, som man ikke kan andet end elske.

Overvejer du at få en bulldog, skal du dog vide, at du får en hund, der stiller store krav til dig som ejer med henblik på pleje HVER DAG!

Det er ikke en hund, der bare er “selvkørende”. Den er dybt afhængig af, du hjælper den med f.eks. rensning af folder. Bulldogs kan have en række andre helbredsmæssige udfordringer f.eks. med deres luftveje.

Alle racer har naturligvis deres at slås med. Uden at male et skræmmebillede af de dejlige bullerbasser, så skal man bare vide, at vælger man en bulldog, får man også en helbreds udfordring.

Vær omhyggelig og lær fra start at se hunden efter i samråd med dyrlægen. Hvis du hver dag passer og plejer din basse i rynker og kringelkroge, har du alle forudsætninger for at give den det bedste liv 🙂

 

Naturligt produkt til behandling og forebyggelse af hudproblemer!

Læs her om et nyt naturligt produkt til behandling af hudproblemer hos hunde!

Klik her