Glaukom (grøn stær)

 

Glaukom er betegnelsen for en øjensygdom, hvor trykket inde i øjet er forhøjet.
Screen Shot 2016-03-01 at 11.53.25Det forreste øjenkammer er området
imellem hornhinden og linsen.
Det indeholder en saltvandslignende
væske, som skal være under et let,
konstant tryk.

 

 

 

 

Screen Shot 2016-03-01 at 11.54.58

Kammervæsken dannes bag ved regnbuehinden,
løber ud igennem pupillen og cirkulerer rundt
inde bag hornhinden. I kammervinklen imellem
hornhinde og regnbuehinde forsvinder væsken
i takt med, at ny væske produceres, så der kan
opretholdes et konstant tryk inde i øjet.

 

 

 

 

Hvis kammervæsken ikke kan filtreres ud i samme hastighed, som væsken dannes, så vil trykket
stige. Årsagerne kan være mange, men skyldes alle en hel eller delvis lukning af kammervinklen.
Dette kan f. eks. skyldes infektionstilstande i øjet (regnbuehindebetændelse), løsning af linsen (linse-luxation) så noget af det gelé-agtige glaslegeme trænger frem i øjet, eller medfødte misdannelser i kammervinklen, som disponerer for glaukom.

Symptomerne på glaukom hos vore kæledyr kan være meget forskellige. Dyrene kan jo ikke fortælle, hvis de har synsforstyrrelse, så for det meste opdager ejerne ikke, at der er noget galt, før lidelsen er langt fremskredet.
Ser man derfor unormal rødme i det hvide i øjet, så er der grund til at besøge dyrlægen for en øjenundersøgelse og gerne en trykmåling.

Det er fejlagtigt, når nogen mener, at de kan føle på øjet, om der er forhøjet tryk.
Det er ikke muligt, trykket kan kun vurderes med et specielt måleudstyr – kaldet et tonometer.

 

 

_DSC9487Der findes forskellige tonometre, men den
mest almindelige i veterinær praksis er nok
den såkaldte Tonovet. En lille plastikpind
sendes ind mod øjet og returneres til apparatet,
og det intraoculære tryk kan direkte aflæses.
Der er ingen smerte forbundet med
målingen, og den udføres uden lokalbedøvelse.
Det normale tryk i øjet er 15 – 25 mm Hg.

 

 

 

En ubehandlet glaukom vil føre til blindhed. Det er derfor vigtigt, at komme tidligt til dyrlæge. Jo tidligere i forløbet en behandling begyndes, jo bedre er prognosen for at bevare synet.

Som allerede nævnt kan det være meget vanskeligt for ejeren at bemærke de første tegn på glaukom, da årsagerne kan være mange, men ser man et rødt øje, som vist på billedet, så er det absolut vigtigt, at søge dyrlæge straks.

Behandlingen består i straks at få trykket ned på et normalt niveau og begynde en medicinsk behandling
afpasset efter det enkelte tilfælde for at vedligeholde .   Alvorligt tilfælde af forhøjet tryk i et øje et normalt tryk. Hvis dette lykkes, så vil det ofte kræve en livslang behandling.

Der findes – også hos dyrene – operationsmetoder til at holde trykket nede, men ofte med en ret dårlig prognose.

MEN – alt for mange dyr kommer for sent til dyrlægen.

Hvis trykket har været meget højt i længere tid, kan nethinde og synsnerve være blevet permanent skadet, og dyret er blindt.

 

Screen Shot 2016-03-01 at 09.43.35Alvorligt tilfælde af forhøjet tryk i et øje

 

 

 
Disse dyr har det ikke godt. Det høje tryk i øjet forårsager smerte hos dyret, og behandlingen er fjernelse af øjet. Eventuelt kan man nøjes med at fjerne det indre af øjet, så smerterne forsvinder og dyret bevarer et kosmetisk pænere udseende (se ”kunstigt øje”).

Når man i klinikken fortæller ejerne, at øjet skal fjernes, så vil de fleste sige, at de ikke tror hunden har ondt. ”Den sover nok noget mere, men det er nok fordi den er blevet ældre”.

Dyrlæge Mogens Aalund fra Artemis: “Jeg har en meget fast holdning til disse patienter: enten skal man sige farvel til hunden eller også skal der opereres. Et forhøjet tryk i øjet gør ondt, og det er simpelthen ikke værdigt, at lade dyret leve med konstante smerter. Efter at dyret er blevet opereret, så kommer de fleste klienter tilbage efter nogle uger og fortæller, at patienten er blevet meget kvikkere og er begyndt at lege igen, som om den var blevet yngre. For mig et tydeligt bevis på, at den ikke har længere har smerter”..

 

Screen Shot 2016-03-01 at 11.55.13

Denne hund har fået fjernet det ene øje.