Guide til valg af bullerbassen!

Af Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis.

 

Du skal have hund 🙂

Når du har bestemt dig for hunderacen, er der rigtig mange ting du skal tage i betragtning, når du vælger hvalpen. 

 

draegtigfoto3

Har du besluttet dig for en Bulldog eller en anden fladsnudet hunderace?

Bulldogs er blevet meget populære. Mange har “stueopdræt” af såvel racehunde som blandingshunde. Hvad der er ens for alle af denne type hund, er den meget karakteristiske anatomi. Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din basse.

IMG_3991

Tips og brugbar info!

Her kommer et par tips til, hvad du som kommende bullerbasseejer skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan er det gået tidligere kuld? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?

En del opdræt af bulldogs har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.

  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.

Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.

  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare som en lille streg.

næse

  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.

hudfold

  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der vender for meget indad. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet, og med tiden vil dette blive operationskrævende.

cherry

Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.

 

hale

Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, hvilket kan medføre  huden ikke får luft – dermed større risiko for, der går infektion i området.

 

dødhund

 

  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.

Men hvorfor al den gennemgang?

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.

Synes du, at et af de ovenstående områder kunne blive et problem, så tag en snak med opdrætter. Det er ikke så almindeligt (endnu), at opdrætteren f.eks. kompenserer økonomisk, hvis hunden skal have opereret hudfolder i hovedet. Nogle mener, at det meget “foldede udseende” er et plus. Jeg mener, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. overdrevne hudfolder, indgroede haler og lign., der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus. Jeg håber opdrættere af bullerbasser i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørge disse.

 

åse

 Til eller fra?

Fordi en hvalp har en udfordring, er det ikke ensbetydende med, den SKAL fravælges.

Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.

Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge, når hunden er blevet lidt ældre.

 

 

 

 

 

Sundhedsansvarlreelio

Det er min opfattelse at langt de fleste opdrættere gør alt hvad de kan for at sikre sunde og raske hunde. Der er begyndt at komme et større fokus på sundhed og sygdom indenfor de fladsnudede racer, så “standarden” for sundhed er blevet høj. Efterlyser vi som hundeejere sunde hunde, vil det også udfordre avlerne til at gøre deres, for at levere de bedste hvalpe til glæde for os alle.

 

 

Husk at tjekke dit lokalområde og meld dig til HVALPEAFTEN!