Husk dannelsen!

Er du hundeejer? Tænk over dette…

 

 

1. Det er ok, hvis din hund IKKE elsker alle andre hunde! Bare du som ejer tager dine forholdsregler.

2. Det er ok, at tage din hund i snor, hvis du fornemmer optræk til ballade. Hundene “finder ikke altid selv ud af det”.

3. Det er ok, hvis din hund er racist. Hunde kan bedst lide sin egen slags.

4. Det er ok, at gå over på den anden side af gaden, hvis din hund ser en kollega, den ikke kan lide. Det er stærkt at undgå konflikten – fremfor at tage konfrontationen.

5. Det er ok, at gå i mellem hundene, hvis de begynder at lege for vildt med hinanden. De skal ikke “bare selv lære, hvornår nok er nok”

6. Det er ok, også at gå korte ture med din hund. Hunde skal ikke bare “køres trætte”.

7. Det er ok, at respektere din hunds knurren og få den væk fra det, der gør ham utryg. Det betyder ikke bare, din hund er aggressiv, men at den har et hundesprog, du læser fint.

8. Det er ok, ikke at skælde din hund højlydt ud, hvis den gør noget, du ikke vil have. Så længe du husker at rose den, så snart den gør det rigtige!

Alt dette tager udgangspunkt i hundens sprog. Lær din hunds sprog at kende. Lær at læse din hund og forstå dens signaler.

Gør du dette, er du langt i forhold til at få en god hverdag med din hund. Hvis alle respekterer hundenes sprog og sætter sig ind i signalerne, er vi mennesker kommet langt i forhold til at have det godt med hinanden og vores dyr.

Kom med til hvalpeaften på Artemis og lær hundens sprog. Vi har hvalpeaften i aften – og derudover hver måned.