Skærmbillede 2018-02-13 kl. 13.40.02

Hvalpehold på Dyreklinikken Artemis!

Kom godt fra start!

Hverdagen med din nye hvalp byder på udfordringer! Det er uanset, om du har hvalp for første gang, eller om du er ’garvet’ hundeejer.

Hvordan får du bedst gjort hvalpen til en del af familien?

Vi taler om daglige rutiner i hverdagen med hvalpen som lufteture, renlighed, alene hjemme, søvn, foder, socialisering, opdragelse, hvilken slags aktivering er godt for hvalpen og meget mere.

Hvor? 

Vi mødes på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 1. sal i  Hellerup.

Vi starter med ca. 15-20 minutters gennemgang af hverdagen med hvalpen.

Hvad laver vi?

Vi stimulerer hvalpens lugtesans og nysgerrighed med ’beriget miljø’.

Der rådgives omkring hundeadfærd som f.eks. ”hvalpen bider”, ”hvad gør jeg, når den piber”, ”hvordan leger børnene med hvalpen”, ulvetimen og meget mere.

Vi taler om de hunderacer, I hver især har.  Hvordan hvalpen stimuleres på den gode måde i hverdagen med respekt for dens udvikling.

Efter vi har været på Artemis de første 15-20 minutter  slutter vi af med at gå vi en tur sammen rundt i kvarteret.

Her vil vi komme ind på de gode vaner på en gåtur med hvalpene. De snuser/’læser aviser’, vi taler om ’at gå pænt i snor’, at blive på fortovet, indkald mv.

Der vil være 4-5 hvalpe per hold.  Holdene er delt op efter hvalpenes størrelse.

 

TORSDAGSHOLD:

22/2, 1/3, 8/3 + 15/3

Hold 4-1, kl. 10.00-10.45. Dette hold er for de lidt mindre racer i alderen ca. 12-16 uger

Hold 4-2, kl. 11.00-11.45. Dette hold er for de mellemstore/lidt større racer i alderen ca. 12-16 uger.

Tilmelding!

Tilmelding foregår via www.snudekompagniet.dk.

Under “aktuelle hold” går du helt nederst på siden, hvor der kommer en blå firkant med teksten TILMELDING. Her kan du se holdnumrene og du skal udfylde et tilmeldingsskema. Når du modtager bekræftelsen på holdet, vil den praktiske information omkring indbetalingen fremgå.

(Klik på dette link og du kommer frem til tilmelding)

Tilmeldingen er bindende, og der er ikke refundering ved afbud.

Din plads på holdet er gældende, når beløbet er indbetalt.

Prisen per hundesnude er 1000 kr for de 4 træningsgange.

Hundetræner Hanne Truelsen fra Snudekompagniet vil stå for undervisningen sammen med Hundelufter Merete Rosenberg fra Den Glade Snude.

Har du spørgsmål til ovenstående venligst kontakt Hanne Truelsen på e-mail: hanne@snudekompagniet.dk eller per telefon 30 954 953. Hanne er at træffe per telefon tirsdag-torsdag kl. 08.00-09.00.