For et par år siden holdt min familie juleaften. Det har vi sådan set gjort hvert eneste år den 24. december. Jeg har flere gange uden held forsøgt at få datoen ændret.

Det er ikke mere end 3 år siden, hele familien igen var samlet til den obligatoriske aften igen. Bedst som alle var kommet i hus og forsøgt at få julestemningen i hus, ændres alt.

Det hører til eventyret at der i huset fandtes en cairn terrier: Tot.

Tot er familiens ubestridte oversnude, han sætter dagsordenen i enhver tænkelig og utænkelig sammenhæng. Mine forældres rigtige barn.

Vi skal så småt til at sætte os til bords. Anden rapper i køkkenet, fedtet flyder fra væggene og glassene er ved at briste af begejstring.

PLUDSELIG står der en stor hvid hund i stuen. Den ligner en blanding mellem en schæferhund og samojede. Smuk er den. Ikke desto mindre  gjorde den sin entre på de bonede gulve lidt pludselig. Der går ikke mere end 3 sekunder før min mor skriger fra køkkenet: ”er det en dame?”.

Ejere af hanhunde, terrier, ikke-kastrerede vil nok kunne vappe halen i glædelig genkendelse.

Tot er en hanhund (kamphund), på daværende tidspunkt ikke venlig stemt overfor sine artsfæller af samme køn. Min skarpsindige mor forudså den kommende hundekamp.

Der blev lavet eftersyn, og vi konstaterede den nye Snus var en dame.

Hunden var havnet hos os, da den åbenbart løb vildfaren rundt uden på gaden.

Et godhjertet medlem af familien spottede hundens mangel på mål og inviterede den straks indenfor. Ingen snude skal løbe alene rundt.

Hvem var den så? Tja, jeg blev straks sendt afsted for at hente en chipaflæser (farvel mit dejlige glas med champagne), så vi gennem hundens nummer, kunne finde en ejer. Det nummer, der stod på navneskiltet virkede naturligvis ikke.

Af sti afsted.

Hjemme igen.

Den nytilkomne Snus vandrede hjemvandt rundt til stor irritation for Tot  – og min mor.

Et hvert forsøg på at forklare, det kunne være en idé at lade vores nye ven få sit helt eget værelse, blev straks skudt til jorden. Det er jo jul. Vi skal være sammen, en for alle – alle for snuderne!

Middagen går i gang. Naturligvis går der ikke mere en 10 minutter før hundene er i slagsmål. Duften af and ophæver grænserne mellem kønnene. Hele bordet går amok. En mor råber, ”få den hund ud herfra, den æder jo Tot”. Andre siger, ”slap dog af, det er bare en hund, de finder selv ud af det”.

Lang historie kort. Middagen blev afviklet, men stemningen nærmede sig nulpunktet. Alt i mens vi sideløbende ringer til diverse numre i håbet om, en vil melde sig og hente Snus.

Ikke alle i selskabet er lige snudekyndige og forstår, at nogle gange skal 2 hunde bare ikke sættes sammen uanset, hvor søde de ser ud.

De næste 2 timer udspillede sig på samme måde. Snus mod Tot. ”Hunde skal da kunne hilse på alle” (not – Tot). Det er jo jul. Det er synd for Snus, den savner sin familie. Det skal sige, Snus havde det glimrende. Hun fik naturligvis ikke and, men så meget andet.

Da juletræet var udkørt af en hidsig dans, var stemningen simpelthen på nulpunktet. Respekterer man ikke hjemmets hund, er det jo en afvisning af 38 års moderskab plus ”the making”. Man respekterer ikke hjemmet. Midt i det hele dukker Snus’ familie op. Det viser sig, Snus var på visit længere nede af gaden og var gået på eventyr, på ukendt grund og derfor kunne hun ikke finde hjem. Hun blev hentet.

Nok forsvandt Snus, men den dårlige stemning blev hængende. Alt var ødelagt. Der var krig på kniven. Der gik ikke bedre, end jeg selv kort tid efter blev så rasende på familien, jeg udvandrede. Med store skridt og stortudende. Jeg var så tosset. Magen til opførsel fra min families side over manglende forståelse for hinandens ”snudesituation”.

Jeg er så stolt af, man vælger at tage en fremmed hund ind under eget tag, fordi den mangler et sted. Hele situationen viser bare meget tydeligt konflikterne, der opstår, når man ikke taler samme hundesprog.

Siden den juleaften, så tilstræber vi ikke at have for mange snuder med den 24. december…

Man kan så overveje: Hvem i min familie lukkede den ensomme snude ind??

 

skaermbillede-2016-12-19-kl-19-30-40

 

Så venner: hold snuden under opsyn (også) den 24….