Vaks, en 4 måneder gammel islandsk fårehund kom til Dyreklinikken Artemis.
Ejeren var bange for, at hunden havde fået en pind i halsen og var ved at blive kvalt!
På Artemis oplever vi i disse dage ofte bekymrede hundeejere, der ringer og er sikker på, at deres hund har slugt et fremmedlegeme.
Det er blevet sæson for “kennelhoste”. Sæsonen er typisk et efterårsfænomen.
Kennelhoste er en betegnelse for et sygdomskompleks, der giver infektion i luftvejene.
Kennelhoste kan skyldes forskellige virustyper, hvoraf “parainfluenza” er den mest almindelige. Sygdommen kan også fremkaldes af en bakterie Bordella bronchoseptica, der kan forværre sygdommen.
Symptomerne på kennelhoste er en tør rungende hoste, der ender med forsøg på at kaste slim op, træthed, nedsat ædelyst og større drikkelyst end sædvanligt.
På grund af det typiske opkast, er der ikke noget at sige til, at ejeren tror, hunden vil kaste noget op, den har slugt.
Når dyrlægen undersøger en hund med kennelhoste, finder man ofte hævede lymfekirtler på halsen. Der kan være feber (temperatur over 39,3), og ved berøring af svælget kan der ofte fremprovokeres et host. Dyrlægen vil lytte på hundens lunger for at vurdere, om der er tegn på lungebetændelse.
Behandlingen afhænger af, hvor påvirket hunden er. Hosten kan blive selvforstærkende, så jo mere hunden hoster, jo mere bliver halsslimhinden irriteret. Typisk bliver hosten forværret ved ophidselse og anstrengelse.
Det er afgørende, at hunden holdes i ro, da anstrengelse kan trække sygdommen i langdrag. Dyrlægen kan vælge at give hostestillende midler og i visse tilfælde antibiotika. Antibiotikaen har kun effekt på bakterier. Der vil således altid ligge en individuel vurdering til grund for, om dyrlægen skal ordinere antibiotika. Vi benytter kun antibiotika, hvis det er nødvendigt.
Vi anbefaler at give hunden blød mad, da det gør ondt i halsen, når den synker.
Det er en god ide at give hunden en sele på frem for halsbånd, så man ikke lægger pres på struben og derved fremprovokerer mere hoste.
Kennelhoste er en smitsom sygdom. Virus spredes, hvis hundene har direkte kontakt med hinanden. Virus kan også overføres indirekte via drikkevand, spyt, madskåle, legetøj og pinde.
Der går cirka 5-10 dage fra hunden bliver smittet med virus, til den begynder at vise tegn på sygdom. I den periode ved hundeejeren derfor ikke, at hunden er bærer af sygdommen og samtidig smittekilde.
Hunden udskiller smitstoffet 1-2 uger efter, den er stoppet med at hoste.
Det er typisk, at unge hunde bliver hårdest ramt af sygdommen.
Vaks fik en sprøjte, der virker smertestillende på halsslimhinden, og blev sendt hjem med besked på, han skulle holdes i ro. Bliver han ikke bedre, skal ejer kontakte os igen.
Mange tror fejlagtigt, at hvis hunden er vaccineret efter de almindelige forskrifter, så er den dækket ind overfor kennelhoste. Dette er desværre ikke tilfældet, da flere forskellige vira kan være årsag til sygdommen.
I 2008 kom der en ny vaccine på markedet I Danmark. Vaccinen virker mod to af de mikroorganismer (parainfluenza og bordetella), der oftest er involveret i sygdommen. Vaccinen er en næsespray, hvor dyrlægen “drypper” en væske i et
næsebor på hunden. Dermed stimuleres dannelse af antistoffer på luftvejenes overflade i løbet af 72 timer. Efter 3 uger er der fuld beskyttelse mod Bordetella bakterien. Vaccinen holder i et år.
Hunde, der er vaccineret, kan godt blive ramt af kennelhoste alligevel. Forløbet vil efter vaccination dog være mildere, og hundene kommer sig hurtigt. Man vaccinerer ikke hunden, mens den er syg. Tal med din dyrlæge om muligheden for vaccination.
Mange hundepensioner kræver i dag, at hunden har fået kennelhoste vaccine, inden den kommer. I en hundepension eller en hundekennel kan kennelhoste sprede sig som en løbeild.