Kikkertundersøgelser

Vi tilbyder kikkertundersøgelser af dit kæledyr. Ved brug af dette udstyr, kan vi se ind i dyret og udtage prøver fra væv uden brug af kirurgi.

Vi har forskelligt udstyr afhængigt af, hvilken del af dyret, vi ønsker at undersøge.

Vi har en kikkert specielt til mavetarmkanalen. Ved at bruge denne, kan vi se hunden ned i maven og den første del af tarmen. Denne undersøgelse laves ofte, hvis en hund har ondt i maven og har kastet op gennem længere tid. Udstyret kan også bruges til at fjerne små fremmedlegemer fra maven som for eksempel en sten eller synål, hvorved dyret undgår en stor operation.

Vi har kikkerter specielt til luftvejene. Vi kan derved undersøge en hund eller kat, der f.eks. nyser meget, har snot fra et enkelt næsebor, eller der er mistanke om, at der kommet et græsstrå op i næsehulen.

Kikkertundersogelse_01Kikkertundersogelse_02Vi kan også se et dyr ned i luftrøret med en kikkert for at se, om luftrøret ser normalt ud. Særligt kortnæsede hunderacer har tendens til at have et forsnævret luftrør, hvilket kan diagnosticeres sikkert på denne måde.

 

På Artemis tilbyder vi en grundig undersøgelse af hunde, der har tilbagevende øregangsbetændelse.

Sygdommen har ofte mange årsager, der skal kortlægges, men et led i diagnostikken kan være at få lavet en grundig undersøgelse af selve ørekanalen. Vi har en speciel øretragt med kikkertfunktion, der kan komme meget langt ned i øret og tage billeder af øregang og trommehinde. Udstyret har desuden en funktion, der gør, at øret kan skylles ud og renses under indgrebet.