Hvorfor skal kaninen neutraliseres?

Undgå unger

Den mest åbenlyse grund til at få sin kanin neutraliseret er selvfølgelig, hvis der er flere kaniner, og man ikke ønsker kaninunger.

Vil man ikke have unger, må han- og hunkaniner IKKE gå sammen. Skal de gå sammen, skal enten hannen eller hunnen være neutraliseret.

Temperament

Har du en kanin, der går alene? Nogle oplever, at kaninen med alderen ændrer opførsel. Den kan udvikle aggressivitet overfor mennesker, den ønsker ikke mere at blive kælet for og er meget beskyttende overfor sit bur.

Neutraliseres kaninen, kan det have en mindsket effekt på det heftige temperament.

Hvornår skal kaninen neutraliseres?

Kaniner bliver kønsmodne, når de er 4-5 måneder gamle.

En kanin kan neutraliseres fra de er cirka små 4 måneder gamle. Det er nemlig afgørende for operationen, at kaninen har fået en vis størrelse, således dyrlægen har plads nok til at kunne operere på det lille dyr.

Drægtighed

En kanin er drægtig i 28-30 dage.

Det anbefales, kaninen er cirka 8 måneder, før den tidligt får unger.

 

kanin1Hvorfor en en kanin vanskelig at operere?

Kaninen er et byttedyr. Det vil sige, kaninen oprindeligt er vant til at være “på flugt” i naturen, da den ellers ville blive ædt af andre dyr.

Kaninen har derfor et meget højt stressniveau – langt højere end f.eks. en hund og kat har. De er jo er “rovdyr”. En kanin er altid klar til flugt.

Kaninens hjertefrekvens kan derfor blive meget høj meget hurtigt selv bare ved den mindste smule stress.

 

 

Kaniner kan DØ AF SKRÆK under en operation, hvis ikke der tages en masse forholdsregler.

Hvordan foregår operationen?

Når kaninen ankommer, skal det foregår i rolige omgivelser på klinikken.

Kaninen skal ikke være fastet. Den kan nemlig ikke kaste op (kaninen har en bestemt muskulatur i spiserøret, der gør, de ikke kan få maden retur gennem spiserøret), og det er derfor ikke et problem, den har spist.

Dyrlægen skal have omhyggelig overvågning af kaninen under hele operationen.

Dyrlægen starter med at give kaninen noget beroligende, så den ikke stresser yderligere. Kanin får lagt et lille kateter i en blodåre i øret. Herigennem gives bedøvelsen. Kaninen får under hele operationen tilført ekstra ilt. Den ligger du en særlig pude, så den ikke bliver kold. En kanin har en højere temperatur en andre dyr.

Herefter opereres kaninen og den ligges til opvågning, Kaninen smertedækkes, så den ikke stresser på grund af smerte.

 

Screen Shot 2016-03-17 at 09.07.25Efter operationen

Efter operationen er det meget vigtigt, kaninen hurtigt kommer i gang med at spise. Gerne samme aften. Vi sender ofte kaninen hjem med noget specielt foder, der indeholder mange fibre og energi. Hvis ikke kaninen får tilført den rette ernæring, kan tarmsystemet meget hurtigt gå i stå, hvilket kan være fatalt.

 

 

 

 

Hele processen med at operere en kanin tager lang tid. De materialer og medicin, der bruges er dyre. Derfor koster det mere at få en kanin opereret end f.eks. en kat.

På Dyreklinikken Artemis gør vi alt for kaninen kommer godt gennem en operation.

Selvom det bare er et “lille dyr”, fortjener de den rette omsorg og hensyn.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak opererer kaninen på Dyreklinikken Artemis. Ingeborg har mere end 35 års erfaring med operation af de små kæledyr, så dit dyr er i de bedste hænder.

 

Priser

Kastration koster 1900 kroner.

Sterilisation koster 2900 kroner.