Pindsvin

Af Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis

Hvorfor pindsvin?

IMG_7605Pindsvinet er et pattedyr.

De har eksisteret i over 50 millioner år og er idag fredet i Danmark.

Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.

Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.

 

 

 

Fakta om pindsvin

Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.

Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.

Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.

Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.

 

IMG_7408Pindsvin lever alene.

Hanpindsvinets adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter den har været i hi venter den bare på en parring. Den spiser sig stor og stærk, så den er klar til kamp for og parring med hunpindsvinet.

Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.

Pindsvin er aktive om natten.

De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.

Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!

Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.

 

 

Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?

Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.

Du kan nemlig nemt  selv bygge en “hule”.

 

IMG_2078Tag børnene med i haven og gå i gang:

Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.

Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.

Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.

 

 

De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.

Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!

Fra PindsvinevennerneScreen Shot 2016-05-18 at 08.07.47 i Danmark gives følgende vejledning:

“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.

 

Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.

 

IMG_3467Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene. Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem. Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.

Situationen vist på billedet er er særsyn!

Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.

Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.

 

 

Hvordan hjælper du pindsvin?

Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.

IMG_3709.JPGHer kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:

Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.

Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.

Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller  trådhegn.

 

 

Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.

Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.

Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.

Der findes visse midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle, der sætter sig på  f.eks. jordbær og grøntsager. Det kan f.eks. være Ferramol!

Æder pindsvin og fugle Ferramol, tager de ikke skade. Dyrene tager ligeledes heller ikke skade af at æde en snegl, der er død på grund af Ferramol.

Ferramol kan  blandt andet købes her!

 

Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”

Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.

Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.

Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.

Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.

 

 

 

Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?

  • Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
  • Alle beløb modtages gerne som donation.

 

IMG_1327Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?

Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:

Kl. 7-15: 30 14 16 64

Kl. 15-20: 30 14 16 65

Kl. 20-07: 30 14 16 64

I Gentofte har  pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.

Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.

 

 

 

 

Dyreklinikken Artemis støtter pindsvinene i Danmark.

Vi samler ind til Pindsvinevennerne i Danmark, så se forbi klinikken og giv dit bidrag!