Kat med fremmedlegeme i næsen

Katten_Snus

Artemis fik besøg af Snus, en 2 år gammel huskat, der for nylig var blevet hentet på et dyreinternat. Snus havde hele sit liv haft flåd fra det ene næsebor og kraftig nysen. Trods flere dyrlægeundersøgelser, var han ikke blevet rask. Han var en sød og kælen kat, så de nye ejere var faldet for ham med det samme og ville trods skavanker give ham et kærligt hjem. Vi hørte historien om næseflådet, da Snus kom til sit årlige sundhedseftersyn.

Ved den kliniske undersøgelse så vi med det samme, at Snus’ ene næsebor var forandret i forhold til det andet. Der sad mere flåd og hudfolden på næseboret var tydeligt irriteret. Vi aftalte derfor med Snus’ ejer, at Snus efter en uge på antibiotika skulle komme ind og få ført en kikkert op gennem næsen for at se, om forklaringen til det kroniske næseflåd kunne findes.

HvedekornVed den første undersøgelse viste kameraet, at der var en del væske i næsehulen, og han var rød og irriteret i slimhinden. Næsehulen blev skyllet et par gange, hvorefter vi aftaler, at Snus skulle komme igen til en ny kikkertundersøgelse efter 14 dage. Da Snus igen fik undersøgt næsen og fik næsehulen skyllet, kom der et ca. 1 cm langt hvedekorn ud af næsen. Dette korn havde siddet i næsen i lang tid og var årsagen til lidelsen kroniske karakter.

Når man undersøger en kats næsehule med et kamera, bedøves katten. Herefter føres et meget tyndt kamera ind gennem munden på katten langs den bløde gane. Kameraet kan bøjes således, det kan flekses bag om den bløde gane og således komme bagfra gennem næsehulen, hvorefter strukturerne i næsehulen kan visualiseres. Næsehulen kan skylles, og der kan udtages biopsier fra vævet.

Undersøgelsen benyttes, hvis en hund eller kat har symptomer som kronisk næseflåd fra et eller begge næsebor, nyser eller har en mislyd stammende fra næsen. Det er ikke ualmindeligt at en kat eller hund kan få noget snuset et fremmedlegeme op i næsehulen, der sætter sig fast og som følge deraf, kan være til stor irritation for dyret.

Snus er i dag uden symptomer fra næsehulen og er en glad kat. Var Snus ikke blevet ”fundet” på internatet af nogle søde mennesker, der ville investere tid og penge på undersøgelse af ham, havde han stadig være snottet og være afskrevet som, ”en kat der ikke kan blive rask”…