Sundhedstjek og vaccination

 Dyreklinikken Artemis anbefaler at din hund hvert år kommer til et sundhedseftersyn.

Her gennemgår vi hunden fra snude til hale.

Dyreklinikken Artemis 12_1Vi undersøger munden og tænderne.Vi ser efter eventuelle tandproblemer og vurderer om, du skal i gang med tandbørstning eller andre tiltag. Der er mange ting, man kan gøre for at forbedre mundhygiejnen hos sin hund.

Vi går pelsen igennem. Er den blank og skinnede? Afhængig af årstiden snakker vi om behov for eventuel forebyggende behandling overfor lopper og skovflåter.

 

 

Hvad fodres hunden med? Er afføringen i orden? Vi vurderer om hundens foderstand er normal. Mange hunde er desværre overvægtige, og der er meget, du som ejer kan gøre for at hjælpe din hund til en normal vægt.

Vi lytter på hjertet og lungerne. Mange hjerteproblemer opdages ved den årlige sundhedsundersøgelse, når dyrlægen lytter på hundens hjerte med stetoskopet.

Måske det er aktuelt at få hunden undersøgt for hjerte- og lungeorm?

Hvis hunden er oppe i årene er det måske aktuelt at få taget en blodprøve på hunden for at se om alle organer fungerer, som de skal.

Mange ældre hunde udvikler slidgigt. Der er dog rigtig meget, du som ejer kan gøre for at afhjælpe hunden, så bentøjet lettes.

Vi tager gerne en snak omkring dyrets adfærd, da adfærden ofte afspejler dyrets sundhedstilstand.

Der er i det hele taget rigtig meget, man som hundeejer kan gøre for at sikre hunden det allerbedste liv. Nogle hunde “gemmer” deres problemer, og det kan være svært for ejeren at identificere, hvis der er noget galt. Ved at tage en snak med dyrlægen vil sammen finde ud af, om der er områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre for vores elskede dyr!

 

Vaccination

I forbindelse med det årlige sundhedseftersyn ser vi på dyrets behov for vaccination.

I Danmark vaccinerer vi almindeligvis mod følgende sygdomme:

Hundesyge, hepatitis, parvovirus diarre, parainfluenza og leptospirose.

Dyrlægen tilpasser vaccinationen den enkelte hunds behov gennem en snak med ejeren. En vaccine sammensættes af forskellige dele, således man kan vaccinere mod alle sygdomme på en gang eller kun mod nogle af dem.

Vi har derfor mulighed for at tilpasse vaccinen det enkelte dyrs behov meget præcist.

Holdbarheden (dyrets immunitet overfor en sygdom) af en vaccine varierer afhængig af hvilken sygdom, der er tale om.

Læs om sygdommen leptospirose her!

Der findes en specifik vaccine, der dækker mod ”kennelhoste”.

Betegnelsen “kennelhoste” dækker over en række virussygdomme, der ofte kompliceres af infektion med bakterien bordetella bronchoseptica.

Der findes en vaccine, der beskytter hunden mod den mest almindelige influenzaform ved kennelhoste (forårsaget af canine parainfluenzavirus-2), men som også dækker mod bakterien bordetalla.

Kennelhostevaccination kan have sin berettelse i nogle tilfælde. Det er ofte et krav fra hundepensioner.  Vaccinen skal gives 2-3 uger før ankomst til pensionen. Det er dog ingen garanti for, hunden aldrig kan få kennelhoste, da der som nævnt er mange virusstammer, der kan give sygdommen. Vaccinen gives som en dråbe i næsen.