OM ARTEMIS

Dyreklinikken er navngivet efter den græske gudinde Artemis, der ifølge den oldgræske mytologi var dyrenes beskytter. Hun er ofte portrætteret i litteraturen med bue og pil som et symbol på, at hun også var jagtens gudinde.

Om_Artemis

Gudinden var kendt som en frygtløs og ansvarlig jæger, der brugte sine egenskaber på at beskytte de svage dyr i skoven. Hun nedlagde derfor skovens vilde og utæmmede rovdyr, der truede idyllen for de mindre og svagere dyr og var således med til at gøre skoven et trygt sted for selv den mindste skabning. Artemis beskrives desuden som lysets gudinde. Hun lyser de steder, hvor der er mørkt og giver os kræfter til at bringe os sikkert gennem vores frygt.

Symbolikken bag gudinden repræsenterer en tilgang til dyr og mennesker, som vi på Artemis forsøger at efterleve.

Når du som klient kommer til dyreklinikken, skal du føle dig tryg og veltilpas, velvidende, at vi vil gøre vores ypperste for at sikre dit dyr den bedst mulige behandling og omsorg.

Et besøg på en dyreklinik er ofte forbundet med stærke følelser, da dyrene for mange er deres bedste ven og en del af familien. Vi vil derfor gøre vores til, at du føler dig tryg ved forløbet, så besøget på dyreklinikken bliver en succes for alle, hvad end det drejer sig om et sundhedseftersyn eller en større operation.

På Artemis er det altid kærligheden til dyr, der udgør fundamentet for vores arbejde!

 

 

 

Fagdyrlæge Kristine Elbæk

Fagdyrlæge Kristine Elbæk startede Dyreklinikken Artemis i 2002. Hun har altid arbejdet med mindre husdyr og efter at have grundlagt en praksis i Nordsjælland og arbejdet der i 24 år, besluttede hun at arbejde i den kommune, hvor hun bor.

Kristine har en dyrlægebrevkasse i ugebladet Hjemmet og har altid været en ivrig skribent. Hun har udgivet flere bøger, sidst har hun været medforfatter til Politikkens ”Hundebog” og Politikkens ”Kattebog”. Det er i tidens løb blevet til i alt 10 bøger.

Kristine blev i 1998 certificeret i veterinær akupunktur igennem IVAS. www.ivas.org. I perioden 2000-2003 gennemførte hun en certificering i veterinær kinesisk medicin også gennem IVAS organisationen. Denne foregik i Colorado, USA i 6 moduler, hvilket var over en 3-årig periode.

I 2006 blev Kristine Fagdyrlæge i hund og kat. ”Fagdyrlæge” er en overbygning på den almindelige dyrlægeuddannelse, som giver en opdateret viden om alt, hvad der foregår inden for veterinær medicin hos hund og kat.

Kristines interesser har altid været intern medicin, såsom mave-tarmkanalen, bugspytkirtelproblemer og hormonelle lidelser. Ligeledes har hun stor interesse i hudsygdomme og bevægeapparatet.

Med baggrund i den traditionelle kinesiske veterinære medicin prøver hun ofte at løse problematiske patienter, der ikke kan løses med den konventionelle medicin med en kombination af den traditionelle medicin og den kinesiske. Dette giver ofte en stor succesrate, idet man ved denne behandlingsmetode, ser på patienten som helhed og ikke kun på den konkret stillede diagnose – en holistisk tilgang til patienten. Der er f.eks. mange hunde, der er blevet hjulpet ved goldtreat . Se mere på www.goldtreat.com

Kristine har altid haft Cairn terrier og har i dag hunden Tot. Den forrige Vaks blev 17 år gammel.

 

LRredmopsDyrlæge Lise Rovsing

Lise blev dyrlæge i januar 2006  og har siden arbejdet som praktiserende dyrlæge. Lise er i dag eneejer af Dyreklinikken Artemis.

Lise har en bred funderet viden indenfor medicinske sygdomme, hormonelle lidelser, mavetarmsygdomme, hudsygdomme og allergi har hendes særlige interesse – områder der kan være tæt forbundet med dit dyrs ernæring.

Lise har en stor viden om de lokalt relateret sygdomsmæssige udfordringer som “ræveskab” og hjerte- og lungeorm, der i stor stil diagnosticeres på klinikken.

Hun har et indgående kendskab til de “kortsnuede” hunderacer som bulldog og mops, der i stigende antal repræsenteres på Artemis.

Du vil ofte møde Lise i klinikken til sundhedstjek af din hund eller kat. Hvert stadie i dit kæledyrs liv byder på særlige udfordringer hvad angår sundhed og sygdom, Lise tilstræber i samråd med ejeren at give dyret de optimale betingelser for et godt liv med udgangspunkt i sundhedsundersøgelsen og dialog med ejeren omring trivsel og adfærd.

Lise udføre også behandlinger med Artemis’ laser “K-therapy”, der benyttes til behandling af f.eks. sår- og smertebehandling.

Hun er ansvarlig for Artemis arrangementer som hvalpeaftener og “På tur med Dyreklinikken Artemis”. Lise begyndte i 2013 at arrangere gåture for Artemis’ klienter. De mødes hveranden søndag i Dyrehaven til en times tur, hvor der udover Lise også er en hundetræner med på turen. Læs mere her.

Lise er initiativtager til Snudeservice, der er en privat pasningsordning i regi af Artemis klientnetværk. Læs mere her!

Sideløbende kører hun “Dyreklinikken Artemis’ Venner”, der arbejder hen mod at blive en forening, der skal koordinere og administrere en løbende indsamling af penge og ting til støtte for dyr i nød.

Har du adfærdsmæssige udfordringer med dit kæledyr, vil Lise gøre sit bedste for at guide dig i rigtig retning og henvise dig til f.eks. en adfærdstræner eller målrette dyrlægeydelsen dit behov.

Lises kendskab til lokalområdet er yderligere bestyrket af hun fra 2001-2012 sad i Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune.

 


Dyrlæge Louise Frost-Christensen

Louise har gennem 10 år arbejdet som dyrlæge i Holland på Utretch universitetshospital for mindre husdyr. Hun kom tilbage til Danmark i 2008, hvor hun efter en ansættelse på Karlslunde Dyrehospital startede på Artemis i januar 2012.

Hun har efteruddannet sig fra ”the European School of Veterinarian Postgraduate Studies” og har erhvervet sig titlen ”General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery”. Dette betyder, hun har en særlig viden om den kirurgiske patient.

 

Louises kirurgiske kompetencer dækker alt fra almen bløddelskirurgi såsom sterilisation, kastration, fjernelse af tumorer til mere avanceret knogle- og ledkirurgi.

Hun har særlig interesse for ”den halte hund” og smertebehandling. Den halte hund undersøges grundigt, da et problem et sted kan have oprindelse i et helt andet område.

Louise laver desuden ”kikkertundersøgelser” af blandt andet mave og tarm. En procedure der forventes implementeret på Artemis inden for de kommende år.

Hun har stor erfaring inden for den ”brachycephale” hunderaces (mops, fransk bulldog mv.) særlige anatomiske udfordringer. Hun kan udføre en række operationer på racerne som f.eks. afkortelse af den bløde gane og udvidelse af næseborene – denne operation fremmer hundens vejrtrækning, og dermed optimerer hundens helbred.

Louise er en flittig benyttet foredragsholder, særligt inden for smertesymptomer hos hund. Hun er ofte booket gennem ”Hund og træning” (dogtraining.dk), som Artemis har et tæt samarbejde med.

Louise har selv storpudlen Runa, der pt er teenager!

 

 

Dyrlæge Mogens Aalund

Mogens startede i december 2015 som dyrlæge på Artemis på konsulentbasis.

Mogens blev uddannet dyrlæge i 1966 og har en lang flot karriere bag sig. Han startede i 1971 Karlslunde Dyrehospital, som han forlod i 2010. Derefter arbejdede han på deltid på Sallingvej Dyreklinik.

Mogens er en pioner i Danmark for at have sat fokus på øjensygdomme hos vores kæledyr.

Han har undervist mange øjendyrlæger i Danmark og har dermed været med til at forbedre livskvaliteten for rigtig mange kæledyr. Flere og flere kæledyr diagnosticeres idag med øjensygdomme, og det kræver stor erfaring og ekspertice at behandle dem.

Mogens desuden en erfaring kirurg indenfor mange felter, men vil primært holde fokus på øjne på klinikken.

Mogens kærlighed til dyr og hans omsorgsfulde måde at omgås dem og mennesker på gør ham til et stærkt kort på Dyreklinikken Artemis.

Mogens vil være på klinikken en dag om ugen, hvor han vil modtage patienterne med øjenproblemer.

Læs mere her!

 

 

Dyrlæge Marianne AalundMariannekathelfigur

Marianne er også brændende interesseret i øjensygdomme hos kæledyr og har arbejdet med emnet som primære fokus de sidste mange år. Mariannes passion for dyr gjorde, hun ikke kunne holde sig fra faget og startede på Artemis på konsulentbasis i december 2015. Marianne har gennem en længere årrække været ejer af Sallingvej Dyreklinik.

Marianne har desuden mange års erfaring indenfor mange andre områder af veterinærmedicin.

Et problem lokaliseret et sted kan have sammenhæng med andre ting i kroppen, så Marianne arbejder som resten af Artemis holistisk ved at se dyret i en helhed.

Hun vil på Artemis primært beskæftige sig med sygdomme relateret til øjnene.

Mariannes empatiske væremåde og smilende væsen gør at både kollegaer, dyr og klienter føler sig tilpas i hendes selskab, så Artemis er beærede over at have hende på holdet.

Læs mere her!

 

 

 

Veterinærsygeplejerske Charlotte Bentsen

Charlotte har været ansat på Artemis fra klinikken start i 2002.

Hun har arbejdet som veterinærsygeplejerske i 25 år, de sidste 20 år sammen med Kristine Elbæk. Charlotte er meget værdsat af både dyrene og deres mennesker, idet hun har en enestående evne til at få hunde, der er bange for at gå til dyrlæge – rolige.

Charlotte har gennem mange år haft Cairn terrieren Emil, der blev efterfuldt af  Border collien Mickey. Mickey måtte vi tage afsked med i efteråret 2015. Charlotte bruger nu sin omsorg på et nyt familiemedlem i form af en kat, der giver Charlottes mand Mads hård konkurrence.

 


 

 

Screen Shot 2016-01-05 at 13.01.24

Veterinærsygeplejerske Nicole La Cour

Nicoline er startet som elev på Artemis i efteråret 2015. Nicoline har selv Labradoodler og har været med til at avle 2 kuld hvalpe. Nicoline har rejst verden rundt og har arbejdet med dyr, og ildsjælen brænder stadig. Nicoline engagerer sig i alt, hvad der har med dyr at gøre.

Særlig træning af hunde har hendes store interesse. Hun er i gang med uddannelse hos både Snudekompagniet og Hund og Træning.

 

 

 

fotoBogholder Lola Baidel

Står for det ugentlige bohgolderi.

Virker navnet bekendt, er det fordi Lola også er  forfatter. Hun udgav i november 2015 sin 6. digtsamling “Uden Videre”. Før denne blev sidste boh udgivet i 1984, men huskes stadig af mange, der havde værket liggende på natbordet.

Kontakt bogholder.artemis@gmail.com