Vapsi er en stor leonberger på små 70 kg.

Hun er kommet på Artemis i mange år og næsten hjemvant i huset. Vi er i hvert fald vant til hende, den sødeste bedste snude  🙂

For nylig kom hun til klinikken, da hendes ”forældre” syntes at have set noget gråt i hendes ellers så smukke øjne.

En undersøgelse afslørede, hun havde forhøjet tryk i det ene øje.

Det er en tilstand, det er en alvorlig tilstand, der kan gøre ondt på hunden og have alvorlige konsekvenser. Vapsi virkede også trist.

Hun blev straks sat i behandling med øjendråber flere gange dagligt, der skulle nedbringe trykket.

Efter nogle dage kom hun til kontrol hos Artemis’ dyrlæger med speciale i øjne. De fortsatte kontrollen med Vapsi, som blev behandlet efter bedst mulig praksis kombineret med kiks og kærlighed. Efter en uges tid måtte vi konstatere at trykket stadig forblev højt. Kursen var derfor klar: øjet skulle fjernes ved operation!

Operationen forløb planmæssigt.  Efter øjet var fjernet, blev der sat et kunstigt øje ind i øjenhulen. Øjet er lavet af silikone og er imponerende naturtro.

At indsætte et implantat er ikke bare et spørgsmål om æstetik.

Fjernes et øje, bliver hunden naturligvis blind i den side. Vapsi skal derfor til at lære at navigere på en lidt anden måde, da hendes udsyn nedsættes. Ser man ikke ordentligt, bliver man lettere forskrækket, ofte bliver man lidt mere forsigtigt, da en vigtig sans er svækket.

Vapsi er en dame, der tiltrækker sig utrolig meget opmærksomhed på grund af hendes størrelsen og ikke mindst sit ualmindelig gode udseende. Hun møder rigtig mange mennesker, der gerne vil hilse på hende. Nogle gange kan folk være lidt hurtige i deres bevægelser eller af begejstring  være lidt overvældende – det kan godt ”skræmme” en hund, hvis mødet foregår forkert.

Husk altid at spørge en ejer om, det er ok at hilse på hunden J Sæt dig evt. på hug, og lad snuden komme til dig, så du ikke med dit kropssprog får skræmt dyret væk eller før det forskrækket.

For Vapsi ejere har valget af et kunstigt øje et spørgsmål om at beskytte hende.  Mangler man et øje, tiltrækker man sig ofte endnu mere opmærksomhed, og folk vil af hjertes godhed gerne høre, hvad der er sket. I håb at om det vil beskytte Vapsi for overflødig tumult, blev implantatet valgt.

Vapsi lever i dag i bedste velgående med sit kunstige øje. Der holdes øje med det raske øje. Vapsis ejere tænker endnu mere over at give Vapsi lidt hjælp.

En hund kan ikke få en ”blindestok” – det ville indimellem ellers være hensigtsmæssigt, da folk jo ikke ved, hunden har nedsat syn og derfor ikke tager særligt hensyn.

Kunne man ikke lave et symbol, der repræsenterer en bred kategori a la ”nypopereret, meget dårligt gående, nedsat syn, dårlige ører osv.”? En nyopereret hund har ofte en krave eller dragt på – den tjener udover at beskytte snudens sår et godt formål, nemlig at folk kan se, der er sket noget, og man skal tage hensyn.

Måske en særlig sløjfe på selen eller halsbåndet kunne symbolisere: Tag ekstra hensyn grundet helbredsmæssige udfordringer? Et dyr kan godt have et “skjult handicap”. Vi mennesker er dyrenes advokat og beskytter, de fleste mennesker er søde og venlige og vil gerne gøre det godt. Så et lille tegn, der  siger “pas på mig”, vil nogen gange være en stor hjælp.

Kommunikation er vejen frem. Hunden ikke kan tale menneskesprog, og det ikke altid hensigtsmæssige at råbe ud over det hele, at man skal passe på  – kunne et diskret tegn måske være en hjælp?

Vapsi er et dejlig bevis på  at ud-se-ende er mere end bare at have en fin pels og være mega-lækker! Synet skal gerne bevare overblikket..