Er du så heldig, du skal tilbringe de næste 14 dage i selskab også med din hund?

Læs med og få tips og tricks til hvordan du får det bedste ud af tiden med respekt for, hvad også din bedsteven har brug for.

Så klarer snuden også de næste 14 dage uden at gå i hundene.

Rutinerne og regelmæssighed!

Dyr er glade for hverdagen, rutinerne og regelmæssigheden. Selvom de næste 14 dage ikke er en hverdag som sædvandligt, skal du alligevel prøve at give hunden en rytme.

Tag hunden ud på morgenturen og aftentur, som du plejer. Måske du kan give den en endnu bedre tur en sædvanligt, da morgenluftning nu ikke bare skal ”overstås”, før dagen begynder. Sæt tempoet ned, og lad hunden snuse alt det den vil. Gå en ny rute. Det vil give hunden en super start på dagen.

Hvile i hverdagen!

De fleste hunde er ikke vant til at være sammen med os mennesker hele dagen. Det kan faktisk være en stor op gave for en hund at skulle forholde sig til familien langt mere end sædvanligt.

Måske der også er børn hjemme, der pludselig har mange timer til rådighed, hvor hunden kan blive et oplagt objekt for opmærksomheden?

Når børnene starter med skole og lektier, og de voksne skal arbejde, kan hunden passende få lov at slappe af. Lad ikke børnene eller dig selv bruge hunden som ”pauseunderholdning”. Respekter at hunden hviler og forstyr den ikke.

En hund vil typisk følge med i hverdagens aktiviteter. Hvis ikke vi mennesker sørger for hunden får et ”helle”, vil den snart bliver stresset.

Hunden behøver ikke komme med til alle vores aktiviteter i løbet af dagen. Hver gang børnene er ude i haven, skal hunden ikke nødvendigvis med. Hunden spejler sig i os mennesker, hvis vi begynder at blive stressede og rastløse, bliver hunden det også.

Nye tricks!

De nye omstændigheder giver en oplagt mulighed for at træne med hunden. Alle de ting, man så længe har sagt, skulle gøres en dag, kan nu blive en realitet.

Husk at en hunds kapacitet til at lære nye ting er begrænset. Du skal derfor sætte dit ambitionsniveau for samarbejdet ned. Træn kun nye ting i kort tid med hunden. Fordi du har mange timer til rådigheder, betyder det ikke, hunden lærer det bedre.

Lad hunden få mentale lange pauser mellem læringen, så vil den meget bedre kunne rumme visdommen.

En date med en god ven!

Lav nogle planlagte legeaftaler. De fleste hunde er ofte vant til at møde mange snudevenner på turen. I disse dage skal vi ikke samles i store flokke. Det betyder, at mange af hundens sociale oplevelser med artsfæller er mindsket.

Planlæg at mødes og gå tur med en god snudeven. Vi mennesker kan holdes os på passende afstand af hinanden, mens vi går af sti afsted.

Skru ned!

Hjemmearbejdspladsen betyder, der skrues op for computere, i-pads, i-phones, e-games og tv.

De mange lyde og ikke mindst lyset giver dyrene en konstant påvirkning i løbet af dagen. Tænk over at skrue ned for lyden og sluk for elektronikken, når du kan. Så stresses hunden ikke også af et øget sanseindtryk. Det vil nok også gavne os mennesker.

Vær tilstede!

Vær tilstede når du er sammen med din hund. Læg telefonen fra dig og vær opmærksom. Nogle dejlige slentreture med hunden vil helt sikkert være sundt for os mennesker i disse tider.

Hvis du tager dine forholdsregler og passer på din bedste ven, vil de næste 14 dage blive en fornøjelse også for hunden.

Husk at hvad der er rigtigt for os mennesker, er ikke altid det bedste for hunden. Med lidt sund fornuft bliver alle dog  glade!

Få mere inspiration til de gode aktiviteter med hunden her!

Se en film med tips og tricks til hverdagen her!