DEN BRACHYCHEPHALE HUND

”Brachy” betyder kort og ”cephal” betyder hoved, dvs. en ”brachycephal” hund er en hund med et kort hoved og dækker over racer som f.eks. mops, cavalier king charles spaniel, fransk bulldog, boston terrier, boxer og pekingeser.

Den ”brachycephale” hund kaldes også en ”fladsnudet” hund eller en ”kortnæset” hund og det er en god beskrivelse. Disse hunde er nemlig kendetegnet ved at næsen og mundhulen er blevet avlet kort så hovedet er blevet ”presset” sammen og forsnævret. Dette kan give en række følgesygdomme, da der ikke er ordentlig plads i kraniet til, at hundens vejrtrækning fungerer optimalt.

Racerne er meget udbredte og populære i Danmark og udland, da hundene har et venligt og charmerende temperament. I gadebilledet genkendes hundene ofte på deres snorkelyde, særligt i forbindelse med varmt vejr, anstrengelse eller ophidselse. Dette er desværre efterhånden ved at blive opfattet som normalt og hyggeligt for racen. Mange tænker ikke over, der bag lydende ligger alvorlige anatomiske og fysiologiske tilstande bag, der kan forringe dyrets livskvalitet.

De brachycephale hunde præsenteres ofte i klinikken med et eller flere af følgende symptomer:

Modvilje mod at gå tur, bliver let forpustede

Hoste
Vejrtræningsproblemer
Konstant og/eller høje snorkelyde
Luftvejsinfektioner
Hyppige tilfælde af omvendt nysesyndrom
Kortvarig besvimelse pga. iltmangel
Opkastninger

De anatomiske forandringer hos den ”brachycephale” hund variere meget, så hundens almene helbredstilstand vil afgøre, om der skal medicinske eller kirurgiske tiltag til for at forbedre hundens livskvalitet. De anatomiske forandringer er:

Forsnævrede næsebor: dette gør at hunden ikke så let kan trække luft ind gennem næsen og hunden vil ofte trække vejret gennem munden. Selv en let luftvejsinfektion, der f.eks. tilstopper næseborene, kan give store gener da vejrtrækningen markant besværes. Hunden kan opereres, således næseborene gøres større og luften dermed lette kan trækkes ind og ud.

For lang blød gane: mennesket har en hårde gane øverst i mundhulen. Den hårde gane går over i den bløde gane, der ender i vores ”drøbel”. Hunde har ikke en drøbel, men deres bløde gane ender derimod i en flap. Hos den brachycephale hund er den bløde gane ofte meget lang, hvilket gør, at ”flappen” kan klappe ned over hundens luftrør og dermed kortvarig blokere for vejrtrækningen. Hunden er således nødt til at lave nogle ”host” for at flappen kommer fri, og vejrtrækningen igen kan fungere uforstyrret. Man kan opleve, at hunden på en gåtur pludselig stopper og begynder at lyde som om, den hoster/nyser – et fænomen kaldet ”omvendt nysesyndrom”. Det er den bløde gane, der sætter sig fast, som hunden forsøger at få fri ved at lave disse lyde. Hunden opereres således, at det yderste af den bløde gane, der er for lang skæres af, så det ikke klapper ned over hundens luftrør.

Forsnævret luftrør: luftrøret er delvist sammenfaldet, hvilket gør hunden lettere får vejrtrækningsproblemer.

For langt spiserør: spiserøret ligger bugtet i stedet for lige, således at det kan være svært for hunden at synke sin mad.

Den brachycephale hund har ligesom nogle andre racer ofte mange hudfolder i hovedet. Denne mængde af ekstra hud kan give nogle særlige udfordringer:

Hudbetændelse mellem folderne. Tilpas rensning af folderne, således der ikke ophober sig snavs i mellem dem.

Tilbagevendende øjenbetændelse, da folderne kan genere hornhinden. I de tilfælde hvor en hudfold konstant generer et øje, vælger man gerne at fjerne hudfolden ved operation, da det ellers kan medføre kroniske skader på øjnene.

Øjenproblemer pga. racerne ofte har udstående øjne.

Det er dyrlægens opgave i samråd med ejeren at sikre, hunden har det bedst muligt. Dyreejeren vil deres dyr det bedste, men er måske ikke altid klar over at der kan gøres noget ved nogle af de symptomer, som man opfatter som en del af hundens normale væremåde.

Dyrets diagnose kan stilles på flere måder. Ejeres oplevelse af hundens væremåde er vigtig information i arbejdet. Røntgenundersøgelse og eventuelt kikkertundersøgelse kan også være led i diagnostikken. Diagnosearbejdet tilpasses hundens behov og ejers ønsker.

Hundene skal generelt være i god form, således de ikke er overvægtige. Overvægt presset på luftvejene og gør vejrtrækningen endnu mere besværet. Ligeledes skal dyret have en ordentlig diæt, så pels og hud holdes i topform.