Cushing Syndrom hos hund

Case:

Connie, en 9-årig gammel West Highland White Terrier kom til Artemis. Connie tissede og drak meget og havde gjort det gennem længere tid. Hun var sulten udover det almindelige og ejeren bemærkede, at hunden var begyndt at se ud som havde den trommesyge. Connie var ellers frisk og ville gerne gå tur og lege. En undersøgelse af hunden afslørede intet unormalt bortset fra vi måtte medgive ejeren, hunden var lidt rund og bughulen virkede spændt. Vi besluttede at tage en generel blodprøve på hunden. Ejeren ventede på resultatet på klinikken.

Prøven var klar efter cirka 30 minuttter. Ejeren var bekymret for om hunden kunne have sukkersyge eller dårlige nyrer, men intet på blodprøvens resultat tydede på dette. Det eneste unormale var lidt forhøjede leverværdier. I samråd med ejer besluttede vi at lave endnu en blodprøve på hunden. Denne prøve viste af Connie havde sygdommen “Cushing Syndrom”.

Hvordan opstår Cushing Syndrom?

I bughulen sidder der to organer, der kaldes for binyrerne. Binyrernes funktion er at danne binyrebarkhormon, der i daglig tale kaldes kortison. Ved Cushing ses en overproduktion af kortison. Produktionen af hormonet styres af den del af hjernen, der hedder hypofysen. Hypofysen afgiver et signalstof, der foræller binyrerne, at de skal danne hormoner.

 Der findes 3 forskellige former for Cushing Syndrom:

  1. En “hypofysær-afhængig” Cushing. Her skyldes overproduktionen en forstørrelse af hyposfysen. Der dannes store mængder signalstof, der medfører, binyrerne producerer for meget hormon. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdommen denne form (cirka 85 %).
  2. En “binyre-afhængig” Cushing. Her skyldes overproduktionen af kortison en forstørrelse i selve binyrerne, så der dannes for meget hormon. Almindeligvis er det kun den ene binyre, der er forstørret. De store mængder kortison i blodet, giver besked til hypofysen om, der ikke skal udskilles meget signalstof. Manglen på signalstof vil ofte gøre, at den “raske” binyre “skrumper”.
  3. En “ikke Cushing” der kan skyldes, at hunden f.eks. er under medicinpåvirkning, der kan give symptomer på sygdommen. Dette ses hvis en hund f.eks. er i behandling med store mængder binyrebarkhormon på grund af allergi eller en immunmedieret sygdom.

Hvordan stilles diagnosen?

Dyrlægen tager en blodprøve på hunden, hvor man måler niveauet af kortison i blodet.

Hunden får derfter en sprøjte, der fortæller binyrerne, de skal danne mere corticol. 1 time efter tages en ny blodprøve. Hvis kortisonniveauet i blodet efter godt 1 time er steget til over et bestemt niveau, så er diagnosen Cushing stillet. Testen kaldes en “ACTH stimulationstest”. Der findes andre metodier til at stille diagnosen. ACTH stimulationstesten er en sikker og nem målemetode.

Den store mængde af binyrebarkhormon i blodet er det, der fremkalder symptomerne.

Hvad er symptomerne?

  • Øget drikkelyst
  • Mere tisseri
  • Øget sult
  • Bugomfanget øges
  • Hud og pels udtyndes (nogle gange kan blodkar på maven tydeligt erkendes)
  • Pletvis hårtab
  • Hunden “halser” mere
  • Øget pigmentering i huden
  • Træthed

 

Sygdommen ses hyppigst hos hunde over 6 år. Gravhunde, terrierer og pudler er racer, hvor sygdommen ofte er repræsenteret.

Symptomerne kan komme i mange forklædninger. Ofte vil dyrlægens kliniske undersøgelse af hunden ikke vise tydelig tegn på sygdommen. Ejers oplysninger om hundens almenbefindende er derfor meget vigtig. En blodprøve med et generelt tjek af hunden vil ofte vise en stigning i leverværdierne og øget cholesterol i blodet. Dette kan få dyrlægen til gå videre med stimulationstesten.

Hvordan behandles Cushings Syndrom?

Sygdommen behandles med nogle kapsler. Kapslerne gives en dag dagligt sammen med lidt mad. Når behandlingen startes op, er det vigtigt, hunden overvåges med regelmæssige blodprøver, således den rigtige dosering af medicinen findes. Man starter ud med en lav dosis af medicinen. Efter 1-2 måneder laves en ny blodprøve for at undersøge om dosering af medicin er rigtig.

Kontrollen laves ved en “pre-vetoryl kortisol måling”. Blodprøves skal tages lige før, der gives medicin. Man måler herefter niveauet af kortisol i blodet. Resultatet skal  sammenholdes med, hvordan hunden har det i hverdagen.

Det er også almindeligt, man også kontrollerer hundens leverværdier, der i første omgang, kan være dem der vakte mistanken om sygdommen.

Disse skal gerne med tiden falde til normalt niveau. Nogle gange lader man hunden ultralydsscanne for at se, hvordan binyrerne ser ud. Dette er dog ikke et “must”.

Connie blev sat i behandling med medicin for Cushing. Der gik ikke lang tid, før hendes drikkelyst og tilsvarende tisseri blev mindre. Ejeren fortalte, Connie generelt virkede mere frisk og ikke længere var så tyk om bugen. Efter den indledende kontrol af medicindoseringen, skal Connie kun komme til kontrol en gang om året – under forudsætning af, det ellers går godt.

Reflektioner over Cushing Syndrom

Cushing Syndrom er ofte en overset sygdom. Behandlingsmulighederne er idag meget bedre end for bare 5 år siden. Lad din dyrlæge i samråd med dig beslutte, hvordan behandlingen skal foregå: dette er ALTID en individuel vurdering.

Hormonelle lidelser kan komme i mange forklædninger, så man kan ikke skære alle over en kam. Fortolkning af resultaterne skal altid sammenholdes med dyrets tilstand.

I disse tider, hvor alting “googles”, skal man huske på ,at et hund er et levende væsen og ikke to hunde er ens. Det er derfor ikke altid at virkeligheden er det samme som google foreskriver!  Så snak med din dyrlæge. Lad hundens helbred, dyrlægens viden og din egen tilgang til tingene danne grundlag for diagnosticering og behandling af din hund uanset hvilken sygdom, der er tale om.

Hvad google siger, er ikke altid det rigtige, men det give et os et hint med på vejen.

Man kan udover Cushing Syndrom, også finde sygdommen under “hyperadrennocorticisme”.