”Jamen, den spiser jo – så er der vel ikke noget galt selvom den er tynd”

Artemis fik tidligere på året besøg af Fidus. Fidus er den dejligste skovkat på dengang 14 år, der altid har været sund og rask. Fidus’ mennesker havde lagt mærke til, hun på det seneste var begyndt at tabe sig trods en mægtig god appetit. Hun drak også lidt mere end sædvanligt og sov lidt mere. Det mente ejer dog var en naturlig konsekvens af Fidus’ seniortilværelse.

Ejeren var bekymret for, om Fidus’ nyrer kunne være svækket, som det ofte ses hos ældre katte.

Hun fik derfor taget en blodprøve, der heldigvis viste flotte nyrer- og levertal. Testen viste til gengæld, hun havde forhøjet stofskifte.

Hvad er det? 

Forhøjet stofskifte er en hormonel sygdom, hvor der dannes for meget stofskiftehormon i kroppen.

Kattens stofskiftehormoner dannes i skjoldbruskkirtlen (thyroidea), der sidder på halsen foran strubehovedet.

Skjoldbruskkirtlens hormoner påvirker kroppen til at omsætte energi til vejrtrækning, hjerteaktivitet og varme. Kirtlen er meget vigtig for hele kroppen. I alle kroppen celler er der receptorer (en slags ”modtage-station”) for stofskiftehormoner, så hvis produktionen af hormoner er i ubalance, fungerer kroppen ikke optimalt.

Skjoldbruskkirtlen danner hormonerne T4 (thyroxin) og T3 (trijodthronin), men overvejende T4.

T4 er en slags ”mellemmand”, der først virker, når det er omdannet til T3. Denne omdannelse sker via et enzym i kroppen. Hvis ikke T3 er tilstede i kroppen, har man det ikke godt.

Dannelsen af stofskifte hormon er afhængig af tilstedeværelsen af jod.

Skjoldbruskkirtlen styres af et center i hjernen, der hedder hypothalamus. Her dannes der TSH (thyroidea stimulerende hormon), der fortæller skjoldbruskkirtlen, om der skal dannes mere eller mindre hormon. Er der for mange hormoner, falder koncentrationen af TSH og der for få, så stiger den.

Ældre katte får ofte problemer med forhøjet stofskifte.

Hvad skyldes det?

I langt de fleste tilfælde (ca. 95 %) skyldes tilstanden at skjoldbruskkirtlen øger sin produktion af hormoner. Det vides ikke, hvorfor katte pludselig øger produktionen hormoner. Man kalder også forøgelse af skjoldbruskkirtlen for ”stroma”.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved, at man tager en blodprøve og måler et øget indhold af T4 hormon.

Ofte vil kattens kliniske symptomer lede mistanken mod sygdommen. Man kan nogle gange mærke, at kirtlen på halsen er forstørret.

Hormonelle lidelser kan optræde i mange forklædninger, og de følger ikke altid lærebøgernes standard.

Symptomerne på stofskiftesygdommen kan være mange. Ofte oplever ejeren at katten ændrer adfærd. Den bliver måske mere rastløs, lidt nervøs og ofte vil den trække sig væk fra familie. Nogle beskrives som værende mere sløve, en tilstand mange forveksler som konsekvens af almindelig aldring.

Katten vil drikke mere, derfor tisse mere og der kan være problemer med fordøjelsen.

Dens pels kan blive ”trist” at se på, da den bliver mat og måske mere pjusket.

Pulsen stiger, hvilket er årsag til nogle af symptomerne.

Kan det behandles?

Behandles sygdommen ikke, vil katten ikke overleve. Heldigvis er det nemt at behandle.

Det mest almindelige er, man giver katten piller, der indeholder stoffet thiamiozole. Thiamiozole blokerer for dannelse af stofskiftehormoner ved at hæmme bindingen af jod til et enzym (thyreoid peroxidase).

Pillerne skal gives 1-2 gange dagligt.

Man kan også operere katten og fjerne kirtlen.  Man vil op til operationen give katten piller, så kirtlen mindskes og almenbefindende styrkes. Man tager efterfølgende regelmæssig blodprøver og sikre, at doseringen af medicinen er rigtig.

På grund af de gode muligheder for behandling med piller, er operation ikke så almindeligt mere. Er det meget svært at give katten piller, kan operation overvejes, hvis katten ellers har det godt.

Universitetshospitalet tilbyder også en behandling med radioaktivt jod.

Der er udviklet specielt foder til katte med forhøjet stofskifte. Det indeholder en begrænset mængde af jod, der som nævnt, er afgørende for dannelsen af stofskiftehormon. I de fleste tilfælde er det ikke nok ”bare” at give dette foder.

Hvad skete der med Fidus?

Fidus blev sat i behandling med medicin. Hun har siden været til kontrol, hvor vi så, hendes medicindosering lå perfekt. Fidus er nu snart 16 år gammel og har det forrygende godt alderen taget i betragtning!

Har du ældre kat, der går og taber sig en smule? Mange tænker: ”jamen, den spiser jo lystigt, så kan der ikke være noget alvorligt galt”, så skal du alligevel nok tage den en tur forbi dyrlægen.

Katte med forhøjet stofskifte får nemlig et væsentlig bedre liv af at få behandling, og kan dermed nyde deres otium i fulde drag – fremfor at bruge energien på at holde sig selv i live.