Artemis hundetræning

Træning der gir’ pote!

Hundetraening_01Dyreklinikken Artemis ønsker på alle måder at fremme det gode dyreliv, der er mere end bare fravær af sygdom, men et spørgsmål om at have et kæledyr, der er glad og trives i hverdagen.

Dyrets adfærd er en vigtig afspejling af trivslen. I klinikken møder vi ofte hundeejeren, der har adfærdsmæssige udfordringer med deres hund og søger et godt råd. Afhængig af situationen vil vi hjælpe med at afklare, om der er grund til at lave en klinisk undersøgelse af dyret. Pludselig ændring i adfærd kan have oprindelse i sygdom.

 

Heldigvis er sygdom ofte ikke årsag til udfordringerne men et spørgsmål om håndtering af hunden i hverdagen.

Artemis oplever en stor efterspørgsel på hundetræning og rådgivning tilpasset såvel den travle familie og folk med lidt mere tid i hverdagen. Vi har derfor startet Artemis Hundetræning, der er styret af adfærdsekspert Hanne Truelsen. Hanne er uddannet hundeinstruktør- og adfærdsbehandler hos Turid Rugaas.

Hvad end der er tale om en konkret problemstilling eller en introduktion for familien, der har fået hvalp for første gang, kan Hanne tilbyde vejledning og træning afhængig af behovet.

Hundetræning kan have afsæt i mange forskellige teorier og metoder, Artemis samarbejder derfor med en række dygtige adfærds- og træningseksperter. Så spørg på klinikken, så hjælper vi gerne med at finde rådgivningen eller træningen, der passer til lige præcis dit behov.

Artemis Hundetræning har hver måned opstart af hvalpehold og hverdagstræning af den voksne hund. Spørg på klinikken eller se på hjemmesiden, hvornår næste opstart finder sted.

 

Hvalpen

Hundetraening_02Har du og din familie for nyligt fået en lille hvalp i familien? De første par måneder af hvalpens liv er definerende for, hvordan hvalpen udvikler sig som voksen. Hvalpen skal både lære at tale ”hundesprog” og ”menneskesprog”.

Vi kan tilbyde dig og din familie hjælp med at lære de grundlæggende ting, der vil gøre det muligt for dig at træne hvalpen optimalt i hverdagen.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Indkald af hunden
  • Gå pænt i snor
  • Renlighed
  • Hils på andre hunde
  • At være alene hjemme
  • Lær hunden ikke at springe op af mennesker
  • Lær hunden at være passager i bilen

 

Den voksne hund

En hund har brug for mad, motion og samvær med familien. Hunden har også brug for at bruge sit hoved, og mange adfærdsproblemer kan relateres til manglende stimulering af hunden. Vi tilbyder:

  • Inspiration til leg med hund og børn
  • Indlæring af søgeøvelser
  • Lydighedstræning
  • Introduktion til agility

Hundetraening

Problemhunden

Har din hund udviklet en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig, kan vi hjælpe med at lave et program med øvelser, der kan afhjælpe problemerne. Vi tilbyder blandt andet træning i forbindelse med:

  •  Hunden går ikke pænt i snor/trækker voldsomt i linen
  • Angst for lyde og andre hunde
  • Aggression overfor hunde og mennesker
  • Nervøse hunde
  • Gøen i haven
  • Hunde der ødelægger ting i hjemmet
  • Problemer med at være alene hjemme

 

Det gode hundeliv

Hundetraening_03Problematisk adfærd hos din hund kan ofte været relateret til sygdom. Det kan derfor ofte være en god ide at tage hunden til dyrlægen for at sikre, at adfærden ikke er motiveret af smerter eller anden sygdom. I fællesskab med hundetræner og dyrlæge vil vi finde ud af, hvad der skal til for at sikre din hund det bedste liv.

Husk at hundetræneren kan hjælpe med at lære dig og din familie øvelserne og få en bedre forståelse af din hunds adfærd. Den egentlige træning foregår dog i hunden og familiens hverdag.

Et godt hundeliv er mere end bare fravær at sygdom. En velfungerende hund er oftest en glad hund, der får dækket sine behov på alle fronter til glæde og gavn for hele familien.

Kunne du tænke dig at få en god start med din nye hvalp eller tage udfordringen op og stimulere din hund på nye måder?

1 time kan gøre en forskel!

Kontakt Artemis hundetræning  ved at ringe til Hanne Truelsen på tlf. 30 954 953 eller send en mail til hanne@snudekompagniet.dk.