Hjælp din hund i sommervarmen!

Er du også bekymret for din hund i sommervarmen?

Læs med og få tips & tricks til, hvordan du kan gøre livet mere behageligt for din hund i varmen!

På turen! 

Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest. Lad middagsturen bliver helt kort. Hunden følger sit menneske, så sæt tempoet ned. Lad hunden bruge ekstra meget tid på at snuse roligt fremfor at styrte afsted!

Hav altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.

Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund. Vandet hældes forsigtigt over hunden efter behov.

Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis hunden er meget varm, får kroppen “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.

Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, så modsatte effekt opnås.

Køleveste: Samme princip før sig gældende ved brug af køleveste!   Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.

Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. Vesten forhindrer  huden i at  ånde. En fugtig pels og hud gennem længere tid kan disponere for udvikling af “hot spots” (en fugtig hudbetændelse).

Køletæppe: Køletæpper, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.

Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig.  Et mudderhul køler også hunden dejligt.

Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen,  hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.

Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut.  Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.

En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.

Det er et NO-GOat lade hunden sidde alene  i bilen, heller IKKEi en kort periode!

I hjemmet!

Lad hunden selv bestemme hvor den vil opholde sig. Foretrækker den et koldt badeværelsesgulv eller kælderen? Den vil søge derhen, hvor den er mest tilpas.Rulgardinerne for, når I forlader hjemmet, således rumtemperaturen holdes så lav som mulig.

I haven!

Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.

Ved bordet!

Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.

Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.

Det er sjældent en hund dehydrerer.

Til frisøren!

Lad komfort vinde over æstetik og klip lidt af pelsen. Særligt på bryst og maven, hvis pelsen er meget lang eller tæt.

Hunden kan godt få skader af huden på grund af solen.

Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.

Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.

En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.

Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!

Man kan ikke google sig til sund fornuft, så husk at brug den helt naturligt! Så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!

Af dyrlæge Lise Rovsing