Du ligger og sover, men vækkes pludselig. Du mister pusten og kan ikke få luft. Ligegyldigt hvor hurtigt du trækker vejret, får du ikke mere ilt til kroppen.

Du bliver svimmel og føler jorden drejer rundt under dig.

Du forsøger desperat at komme et sted hen med mere luft, men du har ikke kræfter til at bevæge dig.

Snart får du hovedpine og ekstrem kvalme.

Mens du panisk forsøger at finde lindring og luft, mærker du, du bliver mere og mere konfus. Du får kraftige smerter i brystet, og hvis du er meget heldig mister du hurtig bevidstheden.

Mister du hurtig bevidstheden, vil du nemlig ikke mærke, når ilden tager fat i dig og brænder dig op.

Dette er den skæbne, der venter vores mange pindsvin og andre smådyr imorgen aften til Skt. Hans.En brændestabel til bål er et yndet sted for pindsvin at gemme sig. Drop bålet. Red dyrene.

Hvis du insiterer på at holde afbrænding af dyrene, så flyt brændestablen til bålet, før du sætter ild til den. Alternativt gennemrod den, før ilden tager fat.